77-årig mand omkommet efter voldsom trafikulykke nær Skagen
En lægehelikopter landede onsdag aften på Ålbækvej mellem Ålbæk og Skagen. Her blev en mand alvorligt kvæstet, efter at han kørte op bag i en frontlæsser og blev slynget over i den forkerte kørebane, hvor han blev ramt af en modkørende bil. Foto: Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix
Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix
En mand er omkommet, efter at han onsdag aften kørte op i en frontlæsser og blev ramt af en modkørende bil.
En 77-årig mand er onsdag aften omkommet som følge af en trafikulykke i Nordjylland.
Ulykken skete på Ålbækvej mellem Ålbæk og Skagen.
- Her kører han med meget høj hastighed op bag i en 12 ton tung frontlæsser, fortæller vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi.
Efter at have ramt det tunge køretøj bliver personbilen slynget over i den forkerte kørebane, hvor den bliver ramt af en modkørende bil.
En lægehelikopter blev tilkaldt for at tage sig af den hårdt kvæstede mand.
Kort før klokken 22 arbejdede en læge fortsat med manden på ulykkesstedet.
Men klokken 01.00 natten til torsdag bekræfter Per Jørgensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, at manden er erklæret død.
De pårørende til den 77-årige mand er underrettet.
De to personer i den modkørende bil kom lettere til skade ved ulykken, mens føreren af frontlæsseren slap med knubs.
Vagtchefen oplyser, at der er ryddet op ved ulykkesstedet, og at trafikken kører almindeligt igen.
De nærmere omstændigheder omkring trafikulykken er ved at blive undersøgt, oplyser vagtchef Per Jørgensen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned