77-årig mistænkes for at ville sejle hash til Grønland
Politiet fandt 19 kilo hash og et større pengebeløb på båd i havnen på Rømø.
En båd i havnen på Rømø var valgt som transportmiddel, da der skulle bringes hash fra Grønland til Danmark, mener politiet.
På fartøjet fandt betjente torsdag i alt 19 kilo hash, fremgår det af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi fredag.
Ejeren af båden er en mand på 77 år. Han sigtes for at ville smugle stofferne til Grønland, men hans holdning til sigtelsen har politiet ikke umiddelbart oplyst noget om.
Efter afhøringen blev manden løsladt, oplyser vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i pressemeddelelsen.
- Vi er meget tilfredse med gårsdagens fund, som beror på en kort og intensiv efterforskning, udtaler han.
Også ”et større pengebeløb” er blevet beslaglagt, men politiet oplyser intet om størrelsen.
En række andre smuglere har tidligere forsøgt at bringe euforiserende stoffer til Grønland ved at sluge stof i poser og så tage flyet mod nord. Denne metode har vist sig meget risikabel. Den har kostet flere menneskeliv, blev det rapporteret i 2022.
Således døde en 53-årig mand i Qaqortoq af den betændelse, som opstod i hans tarme på grund af små pakker med hash.
En mand i 30’erne døde undervejs i et fly fra København til Kangerlussuaq. Og en tredje mand fra Aarhus-området mistede også livet på grund af hash i maven.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde