77 taget i fartkontroller
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Politiets færdselsafdeling var ude med lasermåleudstyret flere steder på Lolland i går.
Færdselspolitiet havde en travl dag på Lolland i går, og det er der formentlig en række bilister, der ærgrer sig over i dag.
Ialt 77 bilister blev nemlig taget i at køre for stærkt ved de fire fartontroller, som blev gennemført forskellige steder på øen.
Flest blev der taget på Østre Landevej i Maribo, hvor politiet var ude med fotovognen i går mellem klokken 16.48 og 21.53. Her blev 72 taget i at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 50 km/t. på strækningen. En enkelt, der blev målt til at køre 86 km/t., står til en betinget frakendelse af kørekortet, mens fire andre kan se frem til et klip i kørekortet.
Tidligere på dagen, fra klokken 11.10-12.10, var politiet på plads med måleudstyret på Nykøbingvej i Radsted, hvor en enkelt bilist blev standset for at køre hurtigere end de højest tilladte 80 km/t. på strækningen. Den pågældende blev målt til at køre 101 km/t.
Fra klokken 15.15-16.15 var betjentene også klar med lasermåleudstyret på Rødbyvej ved Hillested. Her er den højest tilladte hastighed 60 km/t., men det var der fire, der ikke overholdt. To af de fire, der blev standset, havde så meget fart på, at de får et klip i kørekortet. Højest målte hatighed var her 85 km/t. fremgår det af politiets døgnrapport.
I løbet af eftermiddagen gennemførte politiet også en større spritkontrol rundt om på Lolland. Over 100 trafikanter blev stoppet, men kun en enkelt havde fået mere at drikke end tilladt. Kontrollen førte dog også til, at en blev noteret for at køre uden sikkerhedssele, en for at tale i håndholdt mobiltelefon, 10 fordi de havde fejl ved lygterne, to for ikke at have medbragt deres kørekort og to for andre færdselsforseelser.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned