78-årig kvinde fundet i god behold efter at have været efterlyst
En kvinde blev torsdag efterlyst af politiet, der oplyste, at hun forlod sygehus i selskab med 57-årig mand.
En 78-årig kvinde, som har været efterlyst fra Thisted Sygehus, er blevet fundet i god behold.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Politikredsen har tidligere oplyst, at kvinden blev kørt væk i en svensk indregistreret, hvid Saab.
Hun blev efterlyst af politiet torsdag.
Tidligt fredag aften oplyser vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi, at kvinden blev fundet i Aalborg af Nordjyllands Politi.
Politiet efterlyste ligeledes en hvid Saab, som også er blevet fundet.
Kvinden forlod regionshospitalet i selskab med en 57-årig mand i en personbil, skrev politiet i en efterlysning.
- Vi arbejder fortsat målrettet på at finde frem til kvinden. Hun har brug for korrekt sundhedsfaglig behandling. Derfor skal vi have hende fundet og bragt til et hospital, sagde leder af efterforskningen politikommissær Theis Thylstrup fra Midt- og Vestjyllands Politi i efterlysningen.
Politiet oplyste ikke nærmere om relationen mellem den 57-årige mand og kvinden.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker