79-årig kvinde klemt ihjel under varebil
Kvinden døde, da hun blev ramt af en bakkende varebil på torvet i Silkeborg. Hun blev klemt under et hjul.
En 79-årig kvinde meldes omkommet, efter at hun blev ramt af en bakkende varebil på torvet i Silkeborg fredag formiddag.
Det oplyser vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Kvinden blev klemt under bilens ene baghjul.
De nærmere omstændigheder omkring ulykken kendes endnu ikke, men kvinden reagerede angiveligt ikke på varebilens bakalarm.
- Vidner har forklaret, at varebilen havde bakalarm aktiveret. Hvorfor kvinden ikke reagerede, det ved vi ikke. Men det ændrer ikke på, at det er chaufførens ansvar, siger Henrik Nielsen.
Efter påkørslen blev kvinden forsøgt genoplivet, men forgæves.
Ulykkesstedet blev efterfølgende spærret af, og afspærringen er ophævet igen fredag eftermiddag.
Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor kvinden er fra i landet, da de pårørende endnu ikke er blevet underrettet om dødsulykken.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker