8 biler kolliderer på Storebæltsbroen

Hele otte biler blev søndag aften involveret i et harmonikasammenstød på Storebæltsbroen. En person er kørt på skadestuen, men ellers skete der ikke alvorligere skader, oplyser Fyns Politi i Odense.

Sammenstødet skete i broens østgående spor, og det vides endnu ikke, hvad der udløste det. Et større antal ambulancer blev efter alarmen sendt af sted ud på broen.

/ritzau/

En person kom på skadestuen efter et massesammenstød på Storebæltsbroen.

Offentliggjort Sidst opdateret