80-årig mand død af sine kvæstelser

En trafikulykke i Odsherred har nu kostet en 80-årig mand livet. Manden døde torsdag aften på Rigshospitalet.

Ulykken skete onsdag i Grevinge, da den ældre mand ville krydse vejen for at hente sin daglige avis. Han blev ramt af en bil, der kom kørende med almindelig fart, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

En lægehelikopter blev tilkaldt for hurtigst muligt at bringe offeret til Rigshospitalet. Han var alvorligt kvæstet, og det lykkedes altså ikke lægerne at redde hans liv.

/ritzau/

I et døgn forsøgte lægerne at redde en ældre mand, men kvæstelserne efter en trafikulykke var for alvorlige.

Offentliggjort Sidst opdateret