80-årig mand dræbt i havetraktor-ulykke
En 80-årig mand fra Mørkøv mistede lørdag eftermiddag på tragisk vis livet i en havetraktorulykke.
Klokken 15.07 modtager Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at der fundet en livløs ældre mand i en lade på Grydebjergvej i Mørkøv i Holbæk Kommune.
Manden, en 80-årig pensionist, havde været ved at køre brændekævler ind i sin lade med en lille havetraktor og en påhængsvogn.
- I forbindelse med at han kører ind i laden, hænger vognen fast i en døråbning, hvorefter at traktoren tipper bagover. Manden falder så ned mellem traktoren og vognen og bliver her dræbt, siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Bent Sten Andersen.
Manden bliver fundet en time efter ulykken, hvorefter der bliver slået alarm.
Det er fortsat usikkert, hvad der præcist slog den 80-årige mand ihjel.
- Han bliver enten klemt mellem vogn og traktor, eller også bliver han dræbt af brændekævlerne, siger vagtchefen.
Politiet får nu hjælp af Arbejdstilsynet, der skal hjælpe med de tekniske undersøgelser, som skal fastslå dødsårsagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned