80-årig mand dræbt under halv ton tung port på Lolland
En 80-årig mand blev dræbt, da en 500 kilo tung port, som han arbejdede på, væltede ned over ham på en landejendom på Lolland. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mand arbejdede på en stor metalport, da den væltede ned over ham. Hans pårørende er underrettet.
En 80-årig mand mistede fredag livet, da en stor port væltede ned over ham på en større landejendom på Lolland.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ulykken skete på Holebyvej ved Dannemare.
- Han er i gang med noget arbejde på porten, da den vælter ned over ham, fortæller politiets vagtchef Stefan Jensen.
Ifølge det regionale medie folketidende.dk vejede porten 500 kilo.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 15.34.
- Men han har formentlig ligget under porten i nogle timer, før han blev fundet, siger Stefan Jensen.
Arbejdstilsynet er tilkaldt for at deltage i undersøgelsen af, hvordan ulykken kunne ske, og om alle regler er overholdt i forbindelse med arbejdet på porten.
De pårørende til den 80-årige mand er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker