80-årig overfaldet i sit hjem

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Gerningsmanden væltede den 80-årige omkuld og tømte blandt andet to spande med metalaffald ned over ham.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 80-årig mand blev mandag klokken 15.33 overfaldet på sin bopæl på Vinkelvej i Orehoved.

En anden mand ankom til adressen, og efter en meningsudveksling, som gik på, at den 80-årige skulle skylde en helt tredje mand et mindre beløb, blev den 80-årige overfaldet.

Han blev væltet omkuld og fik smidt en jumpstarter efter sig, og gerningsmanden tømte to spande med metalaffald ned over ham. Ved overfaldet pådrog den 80-årige sig skrammer og sår i ansigtet.

På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet senere på eftermiddagen frem til en 60-årig mand fra Nykøbing. Han blev sigtet for kvalificeret vold.