Tre et halvt års juridisk tovtrækkeri endte onsdag i betingede domme til 80 personer, der blev anholdt under en demonstration mod rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i København i december 2006.
Sagernes i særklasse langmodige vandring gennem retssystemet endte med at blive udslagsgivende for de betingede domme, understreger dommeren i Københavns Byret.
Dengang blev 180 mennesker anholdt, fordi de ikke efterkom politiets opfordring om at opløse demonstrationen.
Men i cirka 100 tilfælde lykkedes det ikke for anklagemyndigheden at forkynde tiltalen, og flertallet af demonstranterne slap derfor med et tiltalefrafald.
Andre var mindre heldige.
Cirka halvdelen af de 80 tiltalte tog konsekvensen af en prøvesag og tilstod på forhånd, selv om de ikke nødvendigvis har følt sig skyldige i anklagen for deltagelse i optøjer.
De er dog sluppet billigere i sagsomkostninger, fordi retten har skullet bruge mindre tid på dem, end hvis de havde nægtet.
Prøvesagen mod fire demonstranter endte med domme på 40 dages ubetinget fængsel. Men på grund af det lange tidsforløb "slipper" de 38, som tilstod, med en betinget fængselsstraf.
Undervejs besluttede Københavns Politi at droppe hele den besværlige sag, men den beslutning blev underkendt af statsadvokaten, som insisterede på, at den skulle gennemføres.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde