80 trafikanter kan se frem til en hilsen fra færdselspolitiet efter to fartkontroller med fotovognen på Falster i går.
Den første kontrol fandt sted på Nordre Ringvej i Nykøbing fra klokken 8.31-9.21. Her blev fire bilister målt til at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 50 km/t. Højeste hastighed blev målt til 70 km/t., og det var så hurtigt, at den pågældende udover en bøde også kan se frem til et klip i kørekortet.
Lidt senere på dagen, fra klokken 11.14-14.14, var fotovognen på plads på Stubbekøbingvej i Nørre Alslev, hvor fartgrænsen også er 50 km/t.
Her blev 76 målt til at køre for stærkt, og seks af disse står også til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var her 84 km/t., hvilket udløser en betinget frakendelse af kørekortet til den pågældende.
Senere på dagen, fra klokken 17-20, var færdselspolitiet igen i Nørre Alslev, hvor man gennemførte en større generel færdselskontrol. 23 køretøjer blev stoppet og kontrolleret, og det gav anledning til flere sager:
En blev noteret for at køre spritkørsel på knallert, en for at køre uden forsikring på knallerten, en for at køre uden styrthjelm, tre for at køre bil uden sikkerhedssele, en for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen og en for at køre på nedslidte dæk, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker