81-årig cyklist omkommet i trafikulykke i Sønderjylland
En person er lørdag eftermiddag kommet dræbt i en trafikulykke i Sønderjylland, oplyser politiet. Foto: Free/Pressefoto, Falck /arkiv
Pressefoto, Falck/Free
En ældre mand er omkommet efter at være blevet ramt af en bil på Rømøvej ved Toftlund syd for Ribe.
En 81-årig mand er sent lørdag eftermiddag afgået ved døden efter en trafikulykke ved Toftlund syd for Ribe.
Det oplyser vagtchef Erik Lindholdt ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet fik anmeldelsen om en ulykke på Rømøvej klokken 16.12 lørdag. En cyklist var blevet ramt af en bil.
Ifølge de foreløbige oplysninger skete ulykken ved, at den 81-årige mand fra lokalområdet cyklede ud foran en bil, som blev ført af en kvinde på 20 år.
- Kvinden er kørt til Aabenraa Sygehus, hvor hun bliver behandlet for chok. Hun var meget berørt af det, der skete, siger Erik Lindholdt.
Rømøvej blev afspærret mellem Toftlund-rundkørslen og Arnumvej efter ulykken. Klokken 18 er den fortsat spærret.
De pårørende til den omkomne mand er underrettet.
En bilinspektør er blevet kaldt til ulykkesstedet for at komme en årsag til ulykken nærmere.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde