81-årig kvinde blev skubbet i grøft og punkterede lunge
50-årig mand er anholdt i sagen, hvor 81-årig kvinde ifølge politiet blev skubbet fra cykelsti og ned i grøft.
En 81-årig kvinde blev onsdag aften fundet i en grøft ved Hadsund. Ifølge politiet tyder det på, at kvinden er blevet skubbet fra en cykelsti og ned i grøften.
Det skriver Nordjyske, der har talt med Thomas Ottesen, som er vagtchef ved Nordjyllands Politi.
- Kvinden har brækket nogle knogler og punkteret den ene lunge.
- Vi behandler det som et voldsforhold, men vi er ikke færdige med at sagsbehandle, så har vidner set noget, vil vi gerne høre om det, siger han til avisen.
En 50-årig mand fra lokalområdet er efterfølgende blevet anholdt ud fra det signalement, den 81-årige kvinde gav.
Kvinden blev fundet i grøften af en forbipasserende kvinde omkring klokken 19.43.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker