81-årig kvinde sad død i en måned
En 81-årig kvinde har siddet død i sit hjem i Majbølle siden 16. december. Hun blev først fundet mandag eftermiddag.
Graveren i Majbølle har i et stykke tid gået og undret sig over, at han ikke havde set den 81-årige kvinde, som han ifølge folketidende.dk's oplysninger hver dag hilste på. Han kontaktede derfor politiet.
- Mandag eftermiddag fik vi en henvendelse fra Møjbølle om, at man ikke havde set kvinden i et stykke tid - og derfor sendte vi en politipatrulje ud til kvindens adresse på Majbølle Byvej. Betjentene lirkede låsen til ejendommen op, og fandt kvinden siddende død på toilettet, oplyser Claus Jørgen Pedersen fra lokalpolitiet i Nykøbing.
Han oplyser, at kvinden formentlig har siddet død siden 16. december, da der i entréen lå aviser tilbage fra den dato.
- Der er intet mistænkeligt ved dødsfaldet, fastslår Claus Jørgen Pedersen.
Den 81-årige kvinde var en enlig kvinde, der ikke efterlader sig børn eller andre arvinger.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde