81-årig mand forulykker og mister livet ved Klovborg
En mand er omkommet, efter han mandag aften forulykkede. Foto: Lars Rievers/Ritzau Scanpix
Lars Rievers/Ritzau Scanpix
En ældre mand er død, efter at han sent mandag aften kørte galt på Sønderdalvej nordvest for Horsens.
En 81-årig mand har mistet livet, efter at han sent mandag aften forulykkede med sin bil i byen Klovborg, der ligger nordvest for Horsens.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
En lastbilchauffør kom ved midnat natten til tirsdag kørende ad Sønderdalvej, da han så en personbil ligge på taget i en grøft.
Det fik ifølge Ole Vanghøj, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, chaufføren til at stoppe op og tjekke, hvad der var sket.
- Han stiger ud af bilen og konstaterer, at noget er galt. Da ambulancen når frem, finder man ved køretøjet en person, som er afgået ved døden, fortæller vagtchefen.
Den afdøde fra soloulykken er fra lokalområdet, og hans pårørende er underrettet.
En bilinspektør har mandag været på stedet, for at undersøge hvad der kan have forårsaget ulykken. Det er natten til tirsdag ifølge vagtchefen endnu for tidligt at sige.
- Vi kan se, at der har været noget høj fart involveret, men om det er grunden til, at manden er forulykket, eller om han eksempelvis har fået et ildebefindende bag rettet, mangler vi fortsat at få svar på.
Politiet understreger, at man sætter stor pris på, at føreren af lastbilen stoppede op, da han så noget unormalt i vejsiden i stedet for at køre videre.
- Det er meget fint gjort. Det er vi rigtig glade for, siger vagtchefen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned