81-årig sigtet efter trafikuheld på Vestre Landevej

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Trafikuheldet, der fangede flere hundrede bilister i kø fredag eftermiddag, er nu endt med en sigtelse for spritkørsel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det trafikuheld, der spærrede Vestre Landevej i en time fredag eftermiddag, skete formentlig fordi en 81-årig mand fra Femø overså sin ubetingede vigepligt og kørte ud fra Skibevej på Vestre Landevej, hvor han blev ramt af en 48-årig mand fra Nakskov.

Der blev taget en blodprøve af den 81-årige, som er sigtet for spritkørsel. Politiet har nu frakendt manden kørekortet. Der skete ikke større personskade ved uheldet, oplyser politiet.