82-årig kvinde påkørte skilt i rundkørsel

Uheldet skete her i rundkørslen i Nørreballe. Billedet er taget ved en tidligere lejlighed. Arkivfoto: Claus Hansen

En ældre kvinde kørte sent mandag eftermiddag galt på Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

En kvinde måtte en tur på sygehuset til tjek efter et trafikuheld i Nørreballe sent mandag eftermiddag.

Ifølge politiet modtog man en anmeldelse klokken 17.09 om, at en bil med en 82-årig kvinde fra lokalområdet havde påkørt et vejskilt i rundkørslen.

Kvinden kom kørende fra Østoftegade, da hun - formentlig på grund af et ildebefindende - ramte skiltet. Ingen andre kom noget til ved uheldet, oplyser politiet.