Politiet formoder, at tobaksrygning i sengen har kostet en 82-årig mand livet i Nakskov.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En 82-årig mand er natten til søndag omkommet i en lejlighedsbrand på Perlestikkergade i Nakskov.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Klokken 01.55 får vi en anmeldelse om, at der er brand i en toetagers lejlighedsbygning. I den forbindelse omkommer en 82-årig mand, siger vagtchef Stefan Jensen.
Det er den 82-åriges hustru, der opdager branden og kontakter alarmcentralen.
- Ægtefællen når ud, men det gør hendes mand desværre ikke, fortæller vagtchefen.
Annonce
De øvrige beboere i ejendommen, der huser fire lejligheder, nåede alle at blive evakueret. De skal nu genhuses, oplyser politiet.
- Lejligheden, hvor branden opstod, er så godt som udbrændt, men også de øvrige lejligheder har fået store skader, siger vagtchef Stefan Jensen.
Politiet formoder, at branden skyldes tobaksrygning i sengen.
Så længe politiets teknikere arbejder på stedet, vil området være afspærret.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker