82-årig mand omkommet efter at bil kørte i havnen
Tililende gjorde ifølge politiet en heroisk indsats for at forsøge at rede ældre mand, der kørte i havnen.
En 82-årig mand er afgået ved døden, efter at han tidligere lørdag eftermiddag kørte i havnen i Faaborg.
Det oplyser Fyns Politi via Twitter.
Klokken 15.22 kørte bilen i havnen, og klokken 16.11 blev manden reddet op og erklæret død, oplyser politiet.
- Tililende gjorde en heroisk indsats ved at springe i havnen og forsøge at redde manden op, hvilket desværre ikke lykkedes, skriver politiet.
Der var ikke tale om en forbrydelse, oplyses det.
Politiets indsatsleder vurderer ifølge fyens.dk, at bilisten kan have fået et ildebefindende.
Ifølge mediet sprang et øjenvidne fra en nærliggende båd straks i vandet i forsøget på at redde den ældre mand bag rattet.
Dybden gjorde det dog umuligt for vidnet, og først da redningsmandskabets dykkere kom frem, lykkedes det at komme ned til bilen.
Bilen, der lå på seks meters dybde i havnebassinet, er nu bjærget.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker