82-årig spøgelsesbilist dræbt efter ulykke ved Roskilde
En 82-årig mand døde, da han påkørte en anden bil frontalt på motorvejen mellem Roskilde og Holbæk.
En 82-årig mand, der kørte i den forkerte retning i det østgående spor på Holbækmotorvejen, blev lørdag aften dræbt i en ulykke.
Han kørte ved 19.30-tiden i retning fra Roskilde mod Holbæk, men i det østgående spor. Her påkørte han en modkørende bil frontalt.
Selv om Midt- og Vestsjællands Politi sendte tre ambulancer til stedet, var mandens liv ikke til at redde.
- Vidner, som kørte mod Holbæk i det rigtige spor, forsøgte at komme i kontakt med bilisten uden resultat, hedder det i en pressemeddelelse lørdag aften politiet.
Den afdøde kommer fra området omkring Skibby.
Der var to personer i den bil, som blev påkørt. En mand på 41 år og hans halvandet år gamle søn, som ikke er alvorligt kvæstede.
- Faren har vist nok brækket en arm, mens sønnen ikke er kommet noget til, siger vagtchef Lars Mogensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Det står endnu ikke klart, hvornår og hvordan spøgelsesbilisten er kommet ind på motorvejen, men politiet mener ikke, at vejrliget har spillet en rolle.
Trafikken var efter ulykken spærret i østgående retning mellem afkørsel 12 og 14 frem til klokken 21.10.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker