83 skyldnere anholdt i fogedaktion på Vestegnen
Fire dages fælles aktion mellem Fogedretten i Glostrup og Københavns Vestegns Politi fik ekspederet 243 fogedsager. 83 skyldnere måtte anholdes for at møde op i retten.
På fire dage besøgte morgenfriske betjente over 300 adresser på hele Vestegnen for at hente eftersøgte skyldnere med uafklarede sager i fogedretten.
- Vi havde et rigtig godt samarbejde med Fogedretten. Vi var tidligt ude, og Fogedretten åbnede allerede klokken 4.30, klar til at ordne sagerne, siger politikommissær Johnny Bonde, leder af Københavns Vestegns Politis eftersøgningsafdeling.
Den fælles aktion betød, at politiet og fogedret fik ekspederet 243 skyldnersager på kun fire dage.
Hvis ingen var hjemme, lagde betjentene en seddel - og det fik mange til selv at henvende sig i Fogedretten og få ordnet sagen.
- Mit råd er, at man selv reagerer, når Fogedretten sender brev. Så slipper man for, at politiet pludselig står og banker på, siger Johnny Bonde.
Aktionen løb fra mandag 7. oktober til og med torsdag 10. oktober.
Østjyllands Politi lavede samme manøvre i slutningen af september. Her blev 40 anholdt og over 100 sager ekspederet i fogedretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker