87-årig plejehjemsbeboer ramt og dræbt af tog
En svært dement 87-årig kvinde blev fredag aften dræbt af et tog, efter hun havde forvildet sig ud på skinnerne ved stationsvej i Vemb vest for Holstebro.
Lokoføreren slog alarm klokken 21.49.
- Lokoføreren ser pludselig en skygge eller en skikkelse, men kan ikke mærke selve påkørslen, siger vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet har ikke nogen formodning om, at der er tale om et selvmord.
- Det er hendes demens, der har gjort, at hun er gået derud, lyder det fra vagtchefen.
Kvinden bor i et plejecenter omkring hundrede meter fra ulykkesstedet, og en ansat har overfor politiet forklaret, at kvinden flere gange tidligere er gået ud med den begrundelse, at hun ville lede efter sine forældre.
Hendes pårørende er blevet underrettet.
Togtrafikken på den enkeltsporede jernbane blev kortvarigt stoppet, mens politiet afsøgte banelegemet, og ulykken har ikke medført forsinkelser, meddeler Midt- og Vestjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde