88-årig mand er død efter brand i rækkehus i Gislev på Fyn
Umiddelbart tyder intet på, at brand i rækkehus i Gislev på Fyn var påsat, siger vagtchef.
En 88-årig mand har søndag aften mistet liv efter en brand i et rækkehus i Gislev på Fyn.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard tidligt mandag morgen.
Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 21.22 søndag aften.
- Umiddelbart er der ikke noget, der indikerer, at branden skulle være påsat, siger vagtchefen.
Politiet kan endnu ikke sige, hvad årsagen til branden er. Det skal teknikere forsøge at opklare ved en brandundersøgelse mandag.
Da brandvæsnet ankom til det brændende rækkehus, lykkedes det i første omgang at redde den 88-årige ud at bygningen.
Manden var dog i kritisk tilstand og afgik senere sammen aften ved døden.
Branden blev slukket omkring midnat natten til mandag. Ingen af de øvrige boliger i rækkehuset var påvirket af branden.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker