En 89-årig mand blev torsdag overfaldet af to røvere i Herlev ved København, hvor de truede ham med pistol og bandt ham om benene med tape.
Manden blev passet op af to unge mænd på en sti ved Tornerosevej nær Herlev Sygehus. De truede ham med sig ind på et grønt område ved en børnehave, hvor han blev lagt ned og fik sine ben tapet sammen, oplyser Københavns Vestegns Politi.
De tog hans pung, befriede ham for tapen igen og sagde, at han skulle blive liggende i 10 minutter. En kvinde fik øje på manden, der kom gående med tapen hængende om benene på den nærliggende Hyldemorsvej. Kvinden tilkaldte straks politiet.
Den 89-årige har beskrevet røverne som mørklødede unge mænd, der talte dansk med kraftig accent. Politiet leder efter dem med hunde, oplyser vagtchef Peter Grønbek i Københavns Vestegns Politi, der betegner røveriet som groft og ynkeligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde