89 mistede strømmen efter brand

Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto

Brand i transformatorstation gjorde morgenen ekstra mørk for 89 husstande.

Offentliggjort Sidst opdateret

I forbindelse med en brand i en transformatorstation på Leonora Christines Vej i Maribo natten til torsdag var 89 huse i området uden strøm til op på morgenen. Her fik de 87 strømmen igen, mens Seas-Nve ved sidst på formiddagen stadig arbejdede med de sidste to.

Lolland-Falster Brandvæsen blev tilkaldt klokken 04.05, men ilden var gået ud af sig selv, da brandfolkene kom frem. Branden i installationen er opstået, fordi der under fjernvarmearbejde uforsætligt er rykket ved nogle kabler.