9.-klasses elev blev alvorligt forbrændt under eksamen
En dreng blev fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling efter en ulykke på en skole i Sønderborg mandag. Drengen er ikke i livsfare, har skolen fået oplyst af en læge og paramediciner. Han får formentlig ikke varige mén. Foto: Regionerne/arkiv/Free
Regionerne/arkiv/Free
Der gik ild i en drengs tøj, da han var til eksamen på en skole i Sønderborg mandag. Han er uden for livsfare.
En 9.-klasses elev fra Sønderborg blev mandag alvorligt forbrændt under sin afgangseksamen i naturfag.
Forbrændingen skete under et fysikforsøg på Humlehøj-Skolen i Sønderborg, skriver Jydske Vestkysten.
Drengen er ikke i livsfare, har skolen fået oplyst af en læge og paramediciner. Han får formentlig ikke varige mén.
- Ved eksamen mandag er der desværre sket et utilsigtet uheld. Der opstod en fejl ved et forsøg, der udløste en brand, der tændte ild i en elevs tøj, siger skoleleder Frands Christensen til avisen.
På skolens hjemmeside beskrives episoden som et utilsigtet uheld.
- Der opstod en fejl ved et forsøg, der udløste en brand, der tændte ild i en elevs tøj.
- Der blev hurtigt ydet førstehjælp af lærere og andet personale. Efter ankomsten af ambulance og akutlæge overtog de situationen. Eleven blev med helikopter fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling, står der på hjemmesiden.
Skolen skriver yderligere, at det har været en ubehagelig oplevelse for de lærere og elever, som har været tættest på uheldet. De har fået tilbudt krisehjælp, så de kan bearbejde episoden.
Ifølge JydskeVestkysten har Arbejdstilsynet været på skolen og undersøgt ulykken. Der er dog endnu ingen konklusion.
Ulykken medførte, at skolens efterfølgende eksamener i naturfag blev aflyst mandag og tirsdag. De bliver i stedet afholdt onsdag i næste uge.
Skolelederen oplyser, at forsøgene ikke vil blive gennemført. De vil i stedet blot blive stillet op og forklaret for at få ro på efter ulykken.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde