90-årig mand dør i soloulykke nord for Kolding
Et ægtepar fra Egtved nord for Kolding kørte mandag aften galt og endte i en grøft.
En 90-årig mand er død, efter at han mandag aften kørte galt med sin hustru i Almind nord for Kolding.
Det skriver JydskeVestkysten.
Den 90-årige var føreren af bilen. Han kørte først ind i et skilt, inden han sammen med hustruen endte i grøften.
En ambulance blev tilkaldt, men ambulancepersonalet kunne ifølge avisen først konstatere, at ægteparret ikke var kommet til skade.
Senere fik manden det dog dårligt, og han blev herefter indlagt på Kolding Sygehus, hvor han blev erklæret død natten til tirsdag.
- Man har mistanke til, han har haft indre blødninger, og at han langsomt er forblødt, siger Carsten Andersen, politikommissær ved Sydøstjyllands Politi, til JydskeVestkysten.
Ægteparrets bopæl er i Egtved.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker