90 taget i fartkontroller
Farøbroerne set fra luften. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Endnu engang kunne politiet notere mange fartsyndere på Farøbroerne.
Politiets fotovogne er blevet flittige gæster på Sydmotorvejen ved Farøbroerne. Tirsdag lagde fotovognen endnu engang vejen forbi broerne, hvor fartgrænsen er 90 kilometer i timen.
Det var der 80, der ikke overholdt, mens fotovognen var på stedet fra klokken 16.47 til 21.45.
17 af dem havde så meget fart på, at de udover fartbøden også kan se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 142 kilometer i timen.
Lidt tidligere på dagen, fra klokken 13.19 til 16.49, var en anden fotovogn på Gåbensevej ved Nørre Alslev.
Her er fartgrænsen 80 kilometer i timen, men det var der ni, der ikke overholdt. Den hurtigste af dem står til et klip i kørekortet. Den pågældende blev målt til 109 kilometer i timen.
Dagens sidste lokale fartkontrol fandt sted på Alslevvej i Stubbekøbing fra klokken 17.46 til 19.46. Her blev en enkelt bilist målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Vedkommende kørte 60 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde