Politiet ved endnu ikke, hvad der lørdag morgen førte til en brand i Hvidovre. Branden udbrød i en lejlighed hos en 91-årig kvinde på Gammel Køge Landevej.
- Hun har fået meget røg og er blevet indlagt på traumecentret, fortæller vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.
Kvinden var i live, da hun blev bragt ud af lejligheden, men på grund af den megen røg, hun har indåndet, er hun i livsfare.
- Det ser ud til at være kritisk, fortæller vagtchefen.
Brandvæsnet fik anmeldelsen om branden klokken 8.11 lørdag morgen, og politiet har derfor endnu ikke haft mulighed for at fastlægge brandårsagen.
- Der er dog ikke noget, der tyder på, at branden er påsat, fortæller vagtchefen.
Når der udbryder brand i lejligheder, kan der være flere årsager. De mest almindelige er kortslutning i el-installationer, rygning og stearinlys, der enten vælter eller på anden måde får fat i brandbart materiale.
- Det er alt for tidligt at sige noget om det på nuværende tidspunkt. Det vil være rent gætværk, lyder det fra vagtchefen om brandårsagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde