En 92-årig kvinde blev mandag eftermiddag ramt og dræbt af en bakkende skolebus ved Store Heddinge på Stevns.
Ulykken skete cirka klokken 13.45, oplyser politiet.
På vejen Naurbjerg var skolebussen i færd med at bakke, da chaufføren hørte et bump.
Hun kørte bussen frem igen, stod ud og opdagede kvinden ligge bag bussen.
Der var fire børn i bussen. Ingen af dem så selve påkørslen, fortæller kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Landbetjenten har sørget for at underrette børnenes forældre.
Den 92-årige blev bragt til sygehuset, hvor hun blev erklæret død.
Helt rutinemæssigt har politiet taget blodprøve af chaufføren, men der er ingen mistanke om, at hun skulle være påvirket, understreger politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde