93-årig kvinde omkommer i plejehjemsbrand på Falster
Brandvæsen og politi rykkede onsdag formiddag ud til en brand på et plejehjem på Vendssyselvej i Nykøbing Falster. En 93-årig kvinde er omkommet. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En brand på et plejehjem har kostet en ældre kvinde livet. Branden var isoleret til kvindens lejlighed.
En 93-årig kvinde er onsdag formiddag omkommet i forbindelse med brand på et plejehjem på Vendsysselvej i Nykøbing Falster.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politiets vagtchef Michael Skræddergaard fortæller, at politiet fik meldingen om branden klokken 11.05. Herefter kom både politi og brandvæsen til stedet.
Da kunne det konstateres, at det ikke var muligt at redde den ældre kvinde.
- Der var ikke meget at gøre, siger Michael Skræddergaard.
Selve branden har været isoleret til kvindens lejlighed på plejehjemmet. Der er dog blevet evakueret naboer på plejehjemmet.
Kvindens pårørende er blevet underrettet.
Branden er slukket, og der bliver onsdag kort efter middag luftet ud for røg. Politiet er fortsat på plejehjemmet for at undersøge brandstedet. Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned