94-årig forhindrede tricktyveri

To kvinder forsøgte at få adgang til den 94-åriges hjem i Nykøbing, men blev i stedet skubbet ud af den ældre kvinde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag mellem 12 og 13 forsøgte to kvinder af dansk udseende at begå tricktyveri mod en 94-årig kvinde.

Det skete på Klosterstræde i Nykøbing, hvor de to kvinder påstod, at de havde en gave til den ældre kvinde. De forsøgte derefter at skubbe sig ind i den 94-åriges hjem, men den ældre kvinde skubbede altså igen og formåede dermed at forhindre tricktyvene i at komme indenfor.

De to kvinder beskrives som danske, mellem 20 og 30 år og kraftige af bygning.