95-årig offer for tricktyveri

Foto: Scanpix/Jørgen Jessen, arkivfoto

Kvinde bankede på døren og bad om lov til at se, om vandet i hanen også var sort hos den 95-årige.

Offentliggjort Sidst opdateret

En ældre 95-årig kvinde fra Nykøbing blev lørdag eftermiddag udsat for et tricktyveri.

Klokken 14 bankede det på døren til den 95-årige. Her stod en ikke-etnisk dansk kvinde, der talte et noget gebrokkent dansk, i døren. Hun spurgte, om hun ikke kunne få lov at se, om vandet i hanen også var sort inde hos den 95-årige.

Det var det nemlig hos hende i naboejendommen lige rundt om hjørnet.

Den 95-årige lukkede kvinden ind, og de gik begge ud i badeværelset. Her konstaterede de, at vandet var fint. Men alt imens de to kvinder var ude i badeværelset, forsvandt et nøglebundt indeholdende nøgler til lejligheden, skur i haven med mere.