Aalborg frifindes for ansvar for drukneulykke
Kæreste til 45-årig mand havde krævet 2,2 millioner kroner af kommune efter ulykke, hvor hendes mand omkom.
Aalborg Kommune kan ikke bebrejdes noget alvorligt i forbindelse med, at en 45-årig mand druknede i havnen 28. januar 2012.
Det er budskabet fra Retten i Aalborg, som fredag har frifundet kommunen i en retssag, som var anlagt at kæresten til den afdøde mand.
Påstanden var, at skiltningen på det nye havneområde ikke var i orden, og at kommunen derfor var erstatningsansvarlig.
Kravet lød på 2,2 millioner kroner for tab af forsøger.
Men retten kan altså ikke skrive under på påstanden. Det var forbudt at køre i bil i det rekreative område, og der var et skilt i 2,20 meters højde med indkørsel forbudt, påpeges det i dommen.
Senere har kommunen placeret et andet skilt i en lavere højde, men det har ikke i sig selv betydning, lyder det.
Belysningen kan heller ikke kritiseres, for den var tiltænkt brugerne og ikke bilister.
Ganske vist kunne kommunen have placeret et advarselsskilt mere hensigtsmæssigt, men det er ifølge dommen ikke afgørende.
Nogle pullerter er placeret ved indkørslen til området. Men på ulykkestidspunktet var de defekte.
Den 45-årige opholdt sig i 20 minutter i det kolde vand, før dykkere fik ham op. Derefter døde han.
Til DR Nordjylland siger den efterladtes advokat, Lars Kühnel, at han anbefaler, at dommen ankes til landsretten.
I Aalborg Kommune er rådmand Hans Henrik Henriksen lettet og glad, fremgår det af en pressemeddelelse.
- Samtidig går mine tanker til den afdødes familie - til børnene, som mistede deres far, og til afdødes samlever, som på tragik vis mistede sin mand. Jeg håber, at families, trods sagens ulykkelige omstændigheder, også har set frem til en afklaring, lyder det fra rådmanden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned