Aarhus festuge femdobler lommetyverier
49 gange i weekenden har festglade aarhusianere fået nappet deres mobiltelefon eller pung ved tyveri under festugen. Det er fem gange så mange som normalt, oplyser Østjyllands Politi.
- Mange unge mener åbenbart, at iPhonen skal ligge lige foran dem på bordet med en fadøl, og så er det altså, at det går galt, siger Mogens Brøndum, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi.
Men selvom det ligner en bølge af tyverier, så har politiet ikke klare spor, der peger mod gerningsmændene.
- Folk opdager det først, når det er for sent, så det er langtfra de nemmeste sager at opklare. Det sker i menneskemyldret, og med den gode stemning i de mørke aftentimer, og så lader man tasken stå åben, fortæller Mogens Brøndum.
Politiet advarede ellers inden festugen mod tyverier, men noget tyder på, at aarhusianerne har haft mere travlt med at feste end læse beskeder fra politiet.
De fleste ofre for langfingrede gerningsmænd i nattelivet er yngre kvinder i alderen 18 til 30 år, oplyser politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned