En uhyggelig sag om grov mishandling i et parforhold fik onsdag sit foreløbige punktum, da 30-årige Mahmoud Mohamad Sidawi af Retten i Aarhus blev dømt til anbringelse på ubestemt tid på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland .
Sidawi blev dømt for en sadistisk mishandling af sin kæreste i en lejlighed i Bispehaven i efteråret 2009, hvor kvinden blandt andet fik skåret sit ene øre og dele af næsen af.
Årsagen til den grusomme mishandling, der forløb over tre dage, var ifølge gerningsmanden, at han hørte stemmer, der fortalte ham, at kæresten havde været ham utro.
Efter mishandlingen af kæresten i oktober 2009 flygtede gerningsmanden til Tyskland. På vejen ringede han selv til politiet og fortalte, om den mishandlede kvinde.
Han blev kort efter anholdt på en rasteplads ved Hamburg.
Ud over anbringelsesdommen bestemte retten, at Sidawi skal betale 161.000 kr. i erstatning til offeret.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker