Åbnede vindue og blev truet med kødøkse
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
En beboer på Saxenhøj i Sakskøbing fik i nat noget af en ubehagelig overraskelse.
En 51-årig mandlig beboer på Saxenhøj i Sakskøbing fik sig ved halv to-tiden i nat noget af en ubehagelig overraskelse, da han åbnede sit vindue. Forinden havde to mænd banket på vinduet, og da beboeren åbnede det, blev han mødt af trusler - og synet af en kødøkse.
Den ene gerningsmand hev fat i beboerens arm og ville ifølge politiet have ham til at “udlevere navne”. Da de to gerningsmænd hørte, at personalet nærmede sig, tog de flugten. Det skete i en lyseblå Toyota Hiace med stjålne nummerplader, hvorpå der står “SB91706”.
Beboeren har efterfølgende forklaret, at han aldrig har set de to mænd før, og politiet mener, at gerningsmændene måske har haft fat i den forkerte.
Den ene gerningsmand - ham, som bar kødøksen - beskrives som en mand på cirka 25 år, buttet, iført sort tøj og sort kasket. Den anden skulle ligeledes være en cirka 25-årig mand på omkring 178 centimeter, også buttet og iført sort tøj og sort kasket.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker