Advokat får betinget fængselsdom for vold i Kolding
Advokat fra Kolding er kendt skyldig i vold efter episode på bar, men beholder sin bestalling.
Retten i Kolding har onsdag kendt en advokat skyldig i vold efter en episode på en bar i byen.
Advokat, hvis nærmere identitet er beskyttet af et navneforbud, er blevet idømt 60 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år. Advokaten skal desuden udføre 80 timers samfundstjeneste.
Episoden, som advokaten nu er dømt for, fandt sted 29. oktober sidste år på en vinbar i A.L. Passagen i Kolding.
Advokaten var tiltalt for blandt andet have kastet et glas ned i et bord, så det splintrede, og for at have hevet en person i håret.
Mediet AdvokatWatch har fået aktindsigt i dommen. Af den fremgår det, at advokaten trods kendelsen kan fortsætte sit virke som advokat. Anklagemyndigheden gik efter, at advokaten skulle have frataget sin bestalling.
- Tiltalte er fundet skyldig i vold, og forholdet har ingen tilknytning til tiltaltes erhverv. Forholdet begrunder ikke en nærliggende fare for misbrug af tiltaltes stilling, fremgår det af dommen ifølge AdvokatWatch.
Parterne har nu 14 dage til at beslutte sig for, om onsdagens dom ankes.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker