Advokat får først dom i juni næste år i sag om skattesnyd
Efter 13 retsmøder med blandt andet afhøring af 20 vidner nåede Retten i Kolding frem til, at en lokal advokat havde begået skattesvig. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vestre Landsret skal afgøre, om 61-årig advokat snød i skat og medvirkede til en persons sociale bedrageri.
En straffesag mod en advokat om skattesvig for flere millioner kroner får først det endelige punktum i juni næste år.
I februar blev den 61-årige advokat af Retten i Kolding fundet skyldig i skattesvig for 4,3 millioner kroner. Også besiddelse af nogle få gram kokain og MDMA blev han dømt for.
Desuden fandt retten, at han havde hjulpet til ved et tilfælde af socialt bedrageri.
Omvendt blev han frifundet for påstanden om, at han skulle have forsøgt at få en anden person til at hacke swingerklubbers kundekartoteker.
Ole Bjørn Christensen ankede til Vestre Landsret, fordi han vil frifindes, og nu har landsretten fastsat datoer på processen.
Den indledes 4. maj næste år og ventes at slutte i begyndelsen af juni, oplyser anklagemyndigheden.
Byretten fandt frem til, at en straf på fængsel i et år og ni måneder var passende.
Men han undgik at komme bag tremmer på betingelse af, at han i stedet udfører ulønnet samfundstjeneste i 250 timer.
I øvrigt bestemte byretten, at Ole Bjørn Christensen ikke må virke som advokat indtil videre.
Men om det skal være det endelige resultat af sagen, bliver det altså op til landsretten at afgøre.
/ritzau/
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned