Advokat frifindes for at have opsøgt fængslet mand
En 39-årig københavnsk advokat blev mandag ved Retten i Helsingør frifundet for at misbruge sin stilling ved at få en medarbejder til at opsøge en varetægtsfængslet mand i arresten. (Arkivfoto) Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
En advokat var tiltalt for et arrestbesøg hos en rumænsk mand, som han ikke længere var sat til at forsvare.
En advokat fra København slipper for yderligere repressalier, efter at han tilbage 2015 opsøgte en varetægtsfængslet mand i arresten.
Tidligere er Advokatnævnet nået frem til, at advokatens adfærd i sagen skulle straffes med en bøde på 40.000 kroner. Vurderingen var, at manden groft havde handlet i strid med god advokatskik.
Tirsdag har Retten i Helsingør besluttet, at der rent strafferetligt ikke er noget at komme efter. I den forbindelse bemærker specialanklager Margit Wegge, at grundlaget i de to sager dog ikke er helt identisk.
Forløbet drejer sig om en af de formodede hovedmænd i et stort kompleks om udnyttelse af fattige rumænere.
I en periode havde den nu frifundne advokat fået til opgave at repræsentere den rumænske hovedmand, men på et tidspunkt mistede han opgaven, da han ikke kunne finde plads i kalenderen til at møde i sagen.
Ikke desto mindre valgte advokaten efterfølgende at sende en advokatfuldmægtig på besøg hos klienten i Helsingør Arrest.
Ifølge anklagemyndigheden misbrugte advokaten på den måde sin stilling til at krænke det offentliges ret. Men Retten i Helsingør er altså uenig.
Under sagen har advokaten hævdet, at besøget skete af ren omsorg, da han frygtede, at den fængslede ville begå selvmord.
- Da jeg selv var på vej til en sag i Aarhus, fandt jeg det rigtigst at sende min medarbejder ud for at tale ham til ro i cellen. Jeg var bekymret for manden, sagde advokaten ifølge Helsingør Dagblad.
Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at overveje, om dommen skal ankes til landsretten.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker