Advokat: Nu kan Amin Skov fokusere på fremtiden
Det er den helt rigtige afgørelse, som nu er truffet, og Amin Skov er lettet og glad.
Det siger Amin Skovs advokat, Hans Kjærgaard, efter at Sydøstjyllands Politi fredag opgav sagen mod Amin Skov for brandstiftelse på Restaurant Vejlegården.
- Det har taget lang tid, og der har været iværksat en omfattende efterforskning.
- Men jeg vælger at tage det som udtryk for, at så er der større sandsynlighed for, at det, der kommer ud af det, bliver en rigtig afgørelse, når hver en sten er vendt, siger Hans Kjærgaard til Ritzau:
- Og det har man for mig at se gjort.
Hvorvidt Amin Skov nu vil kræve erstatning, er der endnu ikke taget stilling til.
- Der er et erstatningskrav derved, at Amin Skov under alle omstændigheder har været tilbageholdt. Han har været anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, så der forestiller jeg mig, at der bliver rejst et erstatningskrav, siger han og fortsætter:
- Hvad der ellers måtte komme, skal vi drøfte i august. Foreløbig skal vi begge have sommerferie.
- Amin Skov kan nu endelig betragte sagen som færdig, lægge den bag sig og ikke længere bruge sine kræfter på den. Nu kan han fokusere på fremtiden. Det har han også et behov for, og det er ham vel undt, siger Hans Kjærgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde