Landsretten bør ikke få det sidste ord i sagen om politiets omstridte aflytninger af Greenpeace, mener en af de involverede advokater.
- Kendelserne er af en sådan karakter, at det vil være naturligt at søge om tilladelse til at indbringe dem for Højesteret, siger advokat Jakob Arrevad.
Det kræver dog en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at få skubbet sagerne videre i retssystemet.
Sammen med en anden advokat har han protesteret mod Københavns Politis aflytninger af i alt 17 personer med tilknytning til Greenpeace under klimatopmødet.
Byretten fastslog i første omgang, at to aflytninger var ulovlige. Men de øvrige 15 indgreb er blevet godkendt af først byretten og fredag nu også af Østre Landsret.
Sagen har været behandlet bag lukkede døre, og derfor må ingen sige noget om den nærmere baggrund for aflytningerne.
Men inden en byretsdommer lukkede dørene, sagde advokat Arrevad, at han mener, at politiet har "spillet med falske kort". Retsplejelovens betingelser er ikke opfyldt, mener han.
Den anden advokat, der har protesteret mod byrettens blåstempling af aflytningerne, er Poul Helmuth Petersen. Det var fredag eftermiddag ikke umiddelbart muligt at træffe ham for en kommentar.
I Københavns Politi løfter chefanklager Carsten Egeberg nu lidt af sløret for de to aflytninger, som politiet ikke burde have foretaget.
- Byretten siger, at mistankegrundlaget var i orden, men aflytningen var ikke af afgørende betydning for efterforskningen, hvilket også er en af retsplejelovens betingelser, siger Carsten Egeberg.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde