Højesteret bør komme på banen i sagen om to officerers løgne om den falske arabiske oversættelse af bogen "Jæger - i krig med eliten".
Det mener begge de dømtes forsvarere, som derfor vil søge om tilladelse til, at sagen ekstraordinært kommer helt til tops i retssystemet.
- Landsretten har efter min opfattelse ganske enkelt ikke forstået sagen. Man lancerer en sikkerhedsrisiko, som ikke fandtes, lyder det fra den ene af advokaterne, Torben Koch.
Den tidligere it-chef i Forsvarskommandoen, Jesper Britze, er idømt 30 dages betinget fængsel, mens den tidligere informationschef Lars Søndergaard straffes med en bøde på 8.000 kroner.
Landsretten har fundet de to officerer skyldige i grov pligtforsømmelse ved at have løjet over for deres chefer.
Jesper Britze påstod, at han havde fundet den arabiske oversættelse på internettet, selv om han selv havde lavet den. Og Lars Søndergaard løj om, at det var ham, der havde lækket oversættelsen til dagbladet B.T.
Dommerne mener, at det var en grov forseelse, fordi den arabiske udgave fik "sikkerhedsmæssig og politisk betydning."
Dette afvises af advokat Torben Koch. Han henviser til, at en næstkommanderende i Forsvarets Efterretningstjeneste har sagt, at den falske oversættelse ikke havde nogen sikkerhedsmæssig betydning.
- Som jeg hører landsrettens begrundelse, kommer man ind på selve fremstillingen af oversættelsen. Og det undrer mig meget, når nu auditøren har sagt, at dette ikke er strafværdigt, siger Torben Koch.
Undervejs i forløbet har det vakt opsigt, at den militære anklagemyndighed, auditørerne, ikke har rejst tiltale om selve fabrikationen af den falske oversættelse. Det er løgnene, anklagen drejer sig om.
Det er Procesbevillingsnævnet, der skal afgøre, om sagen skal videre til Højesteret.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker