Forsvarsadvokat John Korsø undrer sig over den bødestraf, som golfspilleren Søren Hansen er idømt. Advokaten mener ikke, at hans klient opholdt sig i sit danske sommerhus i mere end de tilladte 180 dage om året.
Tirsdag blev golfspilleren idømt en bødestraf på otte millioner kroner. Retten nåede frem til, at han ikke har været påpasselig nok med sine selvangivelser.
- Dommen har introduceret et system, hvor man åbenbart stadig kan være skattepligtig, selvom man overholder 180-dages-reglen. Det passer ikke med hidtidig praksis, siger John Korsø.
Advokaten forklarer videre, at Søren Hansen rent faktisk søgte eksperthjælp hos et revisionsfirma for at finde ud af, hvordan skattereglerne så ud for udlandsdanskere med sommerhus i Danmark.
Men retten fandt det ikke tilstrækkeligt. Efter at han havde genoptaget forholdet til sin danske ekskæreste, burde Søren Hansen igen have søgt eksperthjælp,
- Jeg forstår ikke, hvordan kan det være et problem at genoptage et forhold med en dansk kvinde, siger John Korsø.
Søren Hansen betalte ikke skat i Danmark, selvom det var det land, han befandt sig mest i fra 2002 til 2006. Advokaten forklarer det med den store rejseaktivitet i forbindelse med diverse golfturneringer.
- Der er simpelthen ikke nok dage på året, til at han kunne være lige så meget på sin bopæl i Monaco som i Danmark, siger John Korsø.
- Det er grotesk, hvis man vil lave regler for, hvor længe man må være i "det ene udland" frem for det andet, siger advokaten, der efter pinse vil drøfte med Søren Hansen, hvad der nu skal ske.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde