Advokater: Vi er chokerede over skudepisode
Det var formentlig en strid om samvær, der tirsdag førte til en skudepisode, hvor en advokat blev dræbt.
Danske Advokater er chokeret over, at tirsdagens skudepisode i fogedretten i København, hvor en advokat mistede livet, og en 31-årig mand blev alvorligt såret af skud.
- Vi er særdeles chokerede over, at sådan noget kan ske, siger administrerende direktør for Danske Advokater, Paul Mollerup, der sender sine tanker til de pårørende.
Skudepisoden skete i forbindelse med en samværssag. Direktøren kender ikke til andre sager, hvor en advokat har mistet livet.
- Der er altid et element af konflikt i forskellige typer af retssager. Det i sig selv kan føre til stærke følelser. Men vi har ikke nogen erfaring med at have alvorlige episoder, som den vi har set i dag (tirsdag, red.), siger direktøren.
Den formodede gerningsmand er en 67-årige morfar, som blev anholdt tidligere tirsdag. Han havde en oversavet riffel med i retten. Skudepisoden har fået fokus på, om sikkerheden i de danske retssale er god nok.
Paul Mollerup glæder sig over, at regeringen har givet domstolene hjemmel til at øge adgangskontrollen ved retsbygningerne.
- Nu må domstolsstyrelsen hurtigt få skabt en mulighed for at gennemføre den sikkerhedskontrol, siger han og påpeger, at det er samtidig er vigtigt at holde fast i, at offentligheden stadig har adgang til retssalene.
- Vi skal finde nogle metoder til at sikre sikkerheden for de medvirkende, som ikke sætter den offentlige adgang over styr, siger han.
Retspræsident i Københavns Byret Søren Axelsen fortalte tidligere tirsdag til Ritzau, at retten normalt ikke tjekker folks tasker for våben, medmindre der er en særlig grund.
- Vi tjekker kun, hvis der er en særlig risikovurdering, der siger, at det er hensigtsmæssigt. Det har der slet ikke været noget af i denne sag, ellers havde vi gjort det.
- Det er klart, at vi må overveje, om vi skal indføre yderligere sikkerhedstiltag i forhold til dem, som vi allerede har, sagde han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned