Æg og kanonslag under demo i Haderslev
Politiet lagde sig imellem, da Stram Kurs blev overmatchet af modstandere.
Der blev kastet med æg og affyret kanonslag fra moddemonstranter, da partiet Stram Kurs søndag eftermiddag i en lille flok afviklede en demonstration i Haderslev.
Fire personer blandt moddemonstranterne blev anholdt, oplyser politiet.
Stram Kurs ledes af advokat Rasmus Paludan og har en markant linje vendt imod muslimske indvandrere. Slogan'et er "Mest mulig lykke til flest mulige etniske danskere".
Partiet formåede at samle cirka 15 deltagere, mens en moddemonstration talte omkring 350 personer, oplyser politiet, som lagde sig imellem.
Fra modstanderne blev der kastet æg og kanonslag såvel mod Stram Kurs som mod betjentene, oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Ingen er kommet til skade, siger han.
En af de anholdte sigtes for forsøg på vold mod politiet. En anden skal have forsøgt at befri en anholdt.
I forbindelse med episoden blev Christian X's Vej spærret for gennemkørsel. "Beklager ulejligheden," noterer politiet på Twitter.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker