Ægtepar brugte gavekort ment til fattiges julehjælp
Foto: Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp
To frivillige hos Dansk Folkehjælp er i Retten i Nykøbing dømt for underslæb for over 30.000 kroner.
En 44-årig mand og en 41-årig kvinde er ved Retten i Nykøbing F i dag kendt skyldig i at have begået underslæb.
Ægteparret var begge frivillige hos Dansk Folkehjælp, hvis hovedkvarter ligger her i Nykøbing, mens det stod på. Dog var det i Vordingborg-afdelingen, at de svindlede sig til et betydeligt beløb.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tilegnede de sig og brugte gavekort fra julehjælpekurve, som er tiltænkt til at støtte økonomisk pressede familier i juletiden, for en samlet værdi af 32.300 kroner.
Underslæbet fandt sted i perioden fra sidst i 2010 frem til sidst i 2014.
På Dansk Folkehjælps hjemmeside udtaler generalsekretær i organisationen, Klaus Nørlem, sig om hændelsen.
- Sagen er på alle måder ulykkelig og meget overraskende, fordi den sår tvivl om den hjælp, som humanitære organisationer giver til udsatte familier, og ærgerlig fordi den sår tvivl om den indsats, som tusinder af frivillige udfører for at kunne hjælpe udsatte familier, siger han.
Efter underslæbet blev opdaget har organisationen været nødt til at skærpe den interne kontrol, hvilket ærgrer Klaus Nørlem.
- Det betyder desværre, at frivillige, som i årevis har udført en stor og uegennyttig indsats for udsatte familier, bliver ramt af skærpet dokumentationskrav i forbindelse med uddeling af hjælp, fortæller Klaus Nørlem.
Ægteparret blev i retten idømt 60 dages fængsel. Dog betinget imod, at de indenfor de næste 6 måneder skal udfører 80 timers samfundstjeneste.
Sagen startede, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi den 24. februar 2014 modtog en anmeldelse fra Dansk Folkehjælp af nogle frivillige i Vordingborg-afdelingen.
Efter dommen bad de tiltalte om betænkningstid i forhold til, om de vil anke den.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker