Ægtepar dør efter at være klemt fast under bus i Vejle
Mange vidner var til stede, da et ældre ægtepar lørdag eftermiddag blev klemt under en bus i Vejle. Kort efter episoden blev den 80-årige kvinde erklæret død, og søndag morgen måtte lægerne også opgive at redde mandens liv. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
Et ældre ægtepar blev fastklemt ved bagende af bus, da den lavede en fremadrettet manøvre.
En 80-årig mand er søndag morgen død, efter at både han og hans hustru sent lørdag eftermiddag blev klemt under en bus ved Vejle Trafikcenter.
Allerede lørdag aften blev kvinden konstateret død, og søndag måtte lægerne også opgive at redde mandens liv, oplyser Sydøstjyllands Politi.
- Han afgik ved døden her til morgen, siger vagtchef Flemming Fyrstenberg.
Det var kort før klokken 17.30, at ægteparret blev fastklemt ved bussens bagende, da den lavede en fremadrettet manøvre.
Det er tidligere blevet oplyst, at parrets ben blev klemt under bussen. Men søndag er de nærmere omstændigheder endnu ikke klarlagt.
- Vi mangler stadig at foretage vidneafhøringer fra stedet. Og så afventer vi undersøgelser fra den bilinspektør, der har været dernede, siger vagtchefen.
Ulykken skete på et tidspunkt, hvor mange mennesker opholdt sig på stedet.
- Efterfølgende har flere vidner fået krisehjælp inde på Vejle Sygehus, siger vagtchef Flemming Fyrstenberg.
De pårørende til ægteparret er underrettet om ulykkens tragiske udgang.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned