En 70-årig mand døde natten til tirsdag efter en trafikulykke i Sorø, som mandag eftermiddag kostede hans 64-årige kone livet.
Det oplyser vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ægteparret gik på fortovet på Rådhusgade, da en 78-årig bilist mistede herredømmet over sin bil og pløjede ind i de to fodgængere.
Den 64-årige kvinde blev dræbt på stedet, mens hendes mand blev kørt på sygehuset med livsfarlige kvæstelser.
Bilen fortsatte efter sammenstødet med at køre cirka 100 meter, inden den tørnede mod et træ. Den 78-årige bilist blev klemt fast i bilen, men slap med lettere kvæstelser.
- Den ældre mand var noget konfus og havde tilsyneladende fået et ildebefindende, mens hans kørte, fortæller politiets vagtchef.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet